Bands fra Amerika har ikke længere monopol på groovy, beskidt sydstatsrock, for moderne heavy metal med sydlandsk rock-touch kommer også fra Münster i Tyskland! Grooving-kvartetten "Abandon Hope" kommer helt sikkert fra det sydligste hjørne af byen. Et sted mellem det lokale whiskydestilleri og en bålplads, hvor I kan hænge ud sammen i den varme sommernat og pakke guitaren ud til lyden af kvidrende græshopper. Lejrbålet bliver derefter hurtigt fladet, og den akustiske guitar bliver smadret på træet. Fordi "Abandon Hope" rocker og rocker hårdt. Der er meget af den dybe, mørke, heavy metal, apokalyptiske whisky-lykke fra "Black Label Society" derinde. Med "Abandon Hope" lyder bandnavnet allerede mørkt, og det samme gør stemningen, som albummet "Settle The Score" spreder.
Selvom bandet har været aktivt i mere end ti år, er det nuværende værk "Settle The Score" kun den anden udgivelse ved siden af EP'en "Existence", og debuten "The Endless Ride" er allerede otte år gammel. Generelt set er "Settle The Score" en anstændigt produceret plade, der kræver et par lytninger, da du først er en smule forvirret. Man kan ikke undgå at tænke på, at der måske er flere bands, der optræder her, for påvirkninger fra Zakk Wylde, Life of Agony, Danzig, Soundgarden, Pantera, Alice in Chains, Clutch, Orange Goblin og Co. kan ikke nægtes. Men disse er ikke benchmark, men derimod bandets inspirationskilde. Fordi "Abandon Hope" bestemt ikke når kvaliteten af disse storheder, men de opnår bestemt den specielle effekt at sidde fast på en sang og gå i gang.
På "Settle The Score" tog de fire musikere afsted, som om de stadig havde et partitur at afgøre. Generelt kan jeg virkelig godt lide Waiks varierede guitararbejde på dette album. De stønnende, brølende riffs lyder beskidte, men flyder "som olie" og pisker virkelig musikken frem. Trommeslageren Alexs skind er spændt stramt, og sangeren Hommel synger på en behageligt uvenlig måde. Det kræver lidt tilvænning, da det første indtryk ser ud til at være "urent", som om det ikke rammer noderne korrekt. Formodentlig er fokus her, som med musik, mere på at formidle følelser og det nødvendige udtryk for stemmen end på altid at ramme eller fastholde den "rigtige" tonehøjde. Men jeg kan godt forstå, hvis det kan forringe nogle menneskers nydelse af musikken fra "Abandon Hope".
Allerede i åbneren "Right Or Not" tager sangen ud i et opadgående sving i omkvædet. “Catharsis” starter også med en forførende damptromle og lader senere tætheden og trykket variere, når vokalen og sololinjerne bliver melodiske. “Jackyll & Daniels” går også amok med et højtideligt, atmosfærisk omkvæd og til allersidst størkner sangen som kold lava. Men balancegangen fungerer bedst med "The Core", et højdepunkt på albummet: først en halsbrækkende hovedryster, så hallucinisk rolig i et grungy, sejt mørke. Senere går man lidt længere ned og tilføjer dybe klaverlyde. Abandon Hope mestrer kompleksitet. "Sweet Surrender" skubber virkelig tempoet, og "The City" larmer meget og trækker i spændingskurven på en tung, ondskabsfuld måde. De to stykker, som der også blev udgivet videoer til, er positivt slående: "Sally" er en slags "power ballade" og kunne have været på en Nevermore-plade. Og så skiller titelnummeret "Settle The Score" sig ud, som pakkes meget langsomt ud...
Den nederste linje er, at albummet alt for ofte lyder for forventet, når man først forstår retningen, og det overordnede humør ikke kommer i nærheden af bands som det førnævnte Black Label Society. Stadig en god ting, og du kan høre fra gutterne, at denne musik er præcis, hvad de vil lave. "Abandon Hope" gør meget mere rigtigt end forkert her. Musikken gynger hårdt ud af højttalerne, lyden er jordnær, men ikke for mudret. Sangene er varierede uden at virke stilistisk vilkårlige. Musikken taler mere til det følelsesmæssige centrum i maven end til de fine synapser i hjernen. Men det føles bare rigtigt og godt. "Settle The Score" er et album, der fokuserer på lytteglæde.
Du kan gøre albummet køb i vores butik.
Tracklist:
- Ret eller ej
- Catharsis
- Oprør
- The Core
- Afgør resultatet
- Jackyl og Daniels
- Memories
- The City
- Sally
- Sød overgivelse
[rwp-review id=»0″]