Albumanmeldelse: Child Of Caesar - Love in Black

Debutalbummet «Love in Black» af «Cæsars barn» tager sine lavstemte guitarer og mørke melodier tilbage til de dage, hvor gotisk rock var på sit højeste. Det er svært at tro, at dette band for det meste kommer fra Tyskland. Stilen er goth rock/metal med elementer fra dark metal genren. Påvirkninger fra bands som «Sister of Mercy», «Tiamat», «Paradise Lost», men også tyske goth metal-ikoner som «Darkseed» eller «Scream Silence» kan ikke nægtes. På "Love in Black" overtager Daniel Mitchell vovalerne og er mere i det alternative end i den virkelig mørke sektor, men passer. Enhver, der lyttede til Gothic Metal/Rock i slutningen af ​​90'erne, begyndelsen af ​​00'erne, vil nyde denne disk.

Caesars børn går under navnene André Marcussen (rytmeguitar), Christopher F. Kassad (bas & leadguitar) og Dino Cadavian (trommer), mens Daniel Mitchell fra det amerikanske metalband "Autumn Eyes" står for sangen, ikke en dårlig ting. one Grip, som har succes her, fordi den passer til musikstilen vokalt – og stadig kræver lidt tilvænning. Bandets gotiske rock støder på en ekstrem mørk passion, og i lighed med deres forbilleder er sangskrivningen mørk og dyster. På den ene side er der teksterne, som omhandler mørke temaer – en stor fascination for alt sygeligt, død eller tomhed kan ikke nægtes. På den anden side har vi implementeringen af ​​disse tekster og stemninger i musikken. I sidste ende betyder det en masse skræmmende-smukke melodier, dels meget langsomme og bærende, så igen meget eftertrykkeligt understreget med bas og riffs. Den triste hylende leadguitar sætter accenter. Keyboard og programmering forsømmes heller ikke og skaber uhyggelige stemninger efter behov. Den harmoniske bagvokal og korindsatser runder ofte sangene fint af.

Child of Caesar - Kærlighed i sort

Lydeffekterne, der lyder, når man lytter til åbneren Defector, kunne også være apokalypsens trompeter. Faktisk er de første barer bare et flot, mørkt tastaturspil, der burde forberede dig på en væg fuld af kraftfuld gotisk rock. I harmoni med orgellyde og de mørke, sfæriske keyboards spiller bandet spændende og kompromisløst Gothic Metal. Selv frontmanden Daniel Mitchells stemme får dig til at gyse, og med de mørke, vrede guitarer, de stormfulde trommer, de mystiske keyboards og den kraftfulde bas er det gotiske show perfekt. «Defector» har bygget «Child Of Caesar» med stor sans for detaljer og alligevel en enkel struktur. Enhver, der nu tror, ​​at de gotiske rockere er en af ​​de uendeligt kopierede klichégoths, tager fejl. I en sort scene, hvor den samme grød gentagne gange koges og genopvarmes tusind gange, blæser der endelig en frisk brise op på en overskyet efterårsdag og viser, at der er en anden vej!

Indledningen til "Rød Sol" er melankolsk og harmonisk. Akustisk i starten forvandler sangen sig hurtigt med mid-tempo trommer og ramper op. De enkle, sfæriske tastaturer giver det bestemte noget, som gør det hele endnu mere magisk og deprimerende. Axe Man Christopher spiller også en strålende guitarsolo her. Omkvædet er fabelagtigt realiseret og brænder sig fast i din hukommelse. Under alle omstændigheder er midttempo-nummeret et kraftfuldt, genialt Gothic Metal-tordenvejr, der udfolder sin energi i en høj torden og absolut betaler sig. Portene til genial gotisk metal åbner «Child Of Caesar» med titlen «Gates». Som før er dette midttempo sangfare med dystre keyboards, guitarer og basser, der ikke kunne være mere slagkraftige. Dette beviser, at mindre kan være mere, for e-klaveret giver helt sikkert omkvædet prikken over i'et. Mod slutningen er der også den obligatoriske guitarsolo igen i denne herlige gotiske metalhymne, denne gang akkompagneret af klaverer. En ting er sikkert, «Child Of Caesar» ved, hvordan man skriver melodiske, hymniske refræner, der ofte har iørefaldende melodier.

Cæsars barn - Rød sol

"Nero" er meget melodisk i sin leadguitar. Rytme guitarer og bas kører, men holdt relativt enkelt. Helt klart værd at lytte til, men det bliver nok sangen, for den har man en tendens til at springe over. Guitarsoloerne med klaverlyde hjælper heller ikke rigtigt. Keyboardspillet får dit hår til at rejse sig i de første par sekunder af «Længe leve natten». Det lyder som ren gyser og melodien er simpelthen uhyggeligt smuk. Denne melodi udgør også det ledende element i omkvædet. Bas og guitar(er) er igen stærkt rettet i retning af banke. «Lost Sacrifice» får i første omgang lytteren til at tænke på en krigsfilm, marchtrommer, lyder som en gammel radio... du ved hvad jeg mener, før lyden er der i fuld stereo og med fuld kraft. Trommelydene forbliver de samme i starten, indtil de fortsætter igen med koncentreret, energisk gotisk rock. Lyrisk handler det her om kristendommens hykleri eller selve kirken. En stærk sang, som igen beviser sin styrke i omkvædet. Musikken i «Child Of Caesar» er bestemt ikke designet til hastighed, selvom kontrabassen bruges hist og her: Sangene er næsten udelukkende i midttempo. Men fart er noget, «Child Of Caesar» heller ikke har brug for. Bandet spiller fantasifuld goth, og deres sanger betager lytteren med sin stemme.

På «You» er der melodiske leadguitarer, der ikke kunne være mere melankolske. Hele bandet blander det bedste sammen igen for at skabe en sang, der kan rockes. Strygelyde vender tilbage på «At Heart», der blødt putter sig sammen med klaverspillet. Her møder symfonisk, magisk skønhed brutal tyngde og selvfølgelig igen, som det skal være: smukt mørkt! Også her er alt korrekt. De gyngende 3-akkords guitarriffs kunne være lidt mere varierede her. Dette bliver dog imødegået med det samme, når beatet skifter og igen får den bedste guitarsolo lov til at lyde. Som altid mod bagsiden af ​​sangen, men efter denne korte hurtige udflugt, svinger den tilbage til de mere moderate, mørkere stier, inden den forsvinder. Titelnummeret «Love In Black» er det næste, og det er her den fulde kraft af «Child Of Caesar» kommer ud af højtalerne og ind i lytterens ører. Fokus på denne sang er mere på den hymniske sang, og musikerne spiller deres instrumenter målrettet i deres renhed, og så scorer «Love In Black» fuldt ud. "Worlds Without Skies" er det sidste nummer på albummet og imponerer med sine smukke klavermelodier, som danner et kraftfuldt element i starten og i midten. De lette keyboards sammen med guitarerne og kraftfulde basser og sangeren resulterer i et totalt kunstværk.

Selvfølgelig genopfinder Child Of Caesar ikke hjulet, men de gør bare et rigtig godt stykke arbejde på deres debutalbum og rocker til tider meget jordnært og beskidt. De fleste af sangene er virkelig fængende og bliver ikke kedelige, selv efter gentagen lytning. Der er også to-tre mindre gode sange, men sådan er det som regel. Jeg er i hvert fald overrasket over «Love in Black», der sætter et stort udråbstegn i tider, hvor der udgives forholdsvis få gode albums på Gothic Metal-området. Bestemt nogle gange er riffs og arrangement relativt enkle, og den melodiske del af "Child Of Caesar" er ofte i vokalen, såvel som i keyboardet og nu og da i leadguitaren, og alligevel byder bandet på mørke-langsomt. -skræmmende- smuk goth metal fra Tyskland. Det bør fans af Sisters eller Tiammat bestemt lytte til, for her kan du tydeligt høre 90'ernes stil og finde noget, som du sikkert ikke har hørt på denne måde længe. Mere sådan, jeg fik i hvert fald lyst til at lytte til ældre plader igen...

Tracklist:

1. afhopper
2. Red Sun
3. Gates
4. Nero
5. Længe leve natten
6. Mistet Offer
7. Du
8. I hjertet
9. Kærlighed i sort
10. Uden himmel

[rwp-review id=»0″]