«Dawn Of Eternity» er et tysk metalband med kvindefront, der er dedikeret til melodisk gotisk death metal og kommer fra hovedstadsområdet Nürnberg. Deres debutalbum «Guilty» kombinerer melodisk død, ja, der er ikke så meget at høre fra «Death», bortset fra guitaristen Johannes Kittels growl og gothic metal. Musikalsk forsøger bandet at spille hurtigt og lidt tungere, men desværre går den overordnede Death-pakke ikke rigtigt. På en eller anden måde mangler det nødvendige bid. Den upåvirkede præsentation af disken er positiv. Der er ingen overproduceret vokal eller guitar, og trommerne lyder også naturlige. Det er ikke en selvfølge for gotiske metalbands i dag, for bands fra især USA&A har leveret nærmest poplyde i årevis. Det findes ikke her. Det lyder som metal her. Mere metal end forventet.
«Dawn Of Eternity» blev grundlagt af sangerinden Sara Seubert og guitaristen Johannes Kittel som opfølgerbandet til «Buried Alive». Efter deres debut-EP "Catastrome" blev udgivet i 2010, spillede bandet koncerter i hele Tyskland med blandt andre "Peragon", "Gates of Dawn", "Amorticure", "Saint Astray" og "Eden's Decay". Bagefter arbejdede «Dawn of Eternity» på deres debutalbum «Guilty». Det meste af musikken og nogle vokalpartier blev allerede indspillet i 2013. Sangerinden Sara Seubert ønskede dog at få mest muligt ud af sin stemme, og så det tog endelig indtil februar 2014, før "Gulty" blev udgivet. Derefter turnerede «Dawn of Eternity» non-stop og støttede for eksempel speedmetallerne «Lord Volture» ved et arrangement i Blatná, Tjekkiet i oktober 2014.
«Guilty» imponerer med et hårdere tempo, og Melodic Death Metal får selskab af Sara Seuberts stemme og Johannes Kittels brutale knurren. Her spiller et band, og man kan mærke fra første til sidste sekund energien, passionen og spilleglæden. Men "Gilty" er også lidt lang. 16 sange giver mere end 75 minutters musik, men der er desværre ikke ideer nok til at holde lytteren interesseret. En vis monotoni sætter hurtigt ind og efter adskillige løb på pladespilleren bliver man fristet til at skubbe skiven for i det mindste at skabe en smule dynamik. Men lyden er ikke bare en smule kedelig, albummet lyder på forskellige punkter halvdannet. Sangerinden og pianisten Sara Seubert rammer ikke alle toner vokalt og hendes stemme bryder ofte i overgangene, hvilket ikke fremstår som særlig professionelt. For min smag sætter Sara sin sang højere end stemmeregistret og virker så kunstig og presset.
Dawn of Eternity -Amorticure (officiel musikvideo)
Men bortset fra vokalen dækker «Dawn Of Eternity» sig ikke rigtig med berømmelse. Teknisk set kan den instrumentale side af albummet være okay, men alt for ofte følges trampede stier. Bandet arrangerede også sangene på albummet en smule akavet og tager dermed altid vinden ud af sejlene. Så der er næsten ikke noget tilbage af det indledende bid til sidst. Det er ærgerligt, for det billede, som «Dawn Of Eternity» tegner med nogle sange, er noget. Det kunne du bygge videre på. "Dawn Of Eternity" er ikke patetisk og episk nok til et Gothic Metal-band med kvindefront. Sara Seuberts sang kommer bedre til sin ret, når hun slipper stemmen fra den gotiske snor og synger "mere normalt", som i titelnummeret "Guilty", i semi-balladen "Oceans" eller i det stille akustiske nummer "Fire" . Til et melodisk death metal-album mangler «Guilty» tydeligvis den nødvendige punch, brutalitet, gåsehudsmelodier og growls.
Ærgerligt, nogle baner brænder bare ikke og går endda jævnt. Der er især positive outliers, når trommeslager Torsten Ossowicki smider nogle pauser og polyrytmer ind, såsom i «Cut Me Loose», et af de bedste numre på albummet. I en direkte sammenligning med EP'en «Catastrome» kan der dog ses en støt stigning, så der med en stærkere kontrast i de musikalske stilarter og en bedre produktion helt sikkert er potentiale for et godt opfølgningsalbum. Lad os vente på den næste rekord. Dem, der kan lide avantgardemusik og melodisk death/gothic metal, er godt tjent med her, for nogle af formationens tilgange er banebrydende, pladens store problem er simpelthen dens længde.
Du kan gøre albummet køb i vores butik.
Tracklist:
- Self
- Farvel
- Skær mig løs
- Amortikyr
- Syng for mig
- Skyldig
- Blind mine øjne
- Ingen følelser
- Du stinker
- Oceans
- Brand
- The Storm
- Everytime
- skam
- London
- Min Gud min fjende
Deluxe:
[rwp-review id=»0″]
Mere til dig:
"Dravens Tales from the Crypt" har været fortryllende i over 15 år med en usmagelig blanding af humor, seriøs journalistik - til aktuelle begivenheder og ubalanceret rapportering i pressens politik - og zombier, garneret med masser af kunst, underholdning og punkrock. Draven har forvandlet sin hobby til et populært mærke, der ikke kan klassificeres.
Min blog var aldrig designet til at sprede nyheder, endsige blive politisk, men med aktualitet kan jeg bare ikke lade være med at fange information her, som ellers er censureret på alle andre kanaler. Jeg er klar over, at designsiden måske ikke virker "seriøs" for mange i denne henseende, men jeg vil ikke ændre dette for at glæde "mainstream". Enhver, der er åben for ikke-statsoverensstemmende oplysninger, ser indholdet og ikke emballagen. Jeg har forsøgt nok at give folk information de sidste 2 år, men bemærkede hurtigt, at det aldrig er ligegyldigt, hvordan det er "pakket", men hvad den anden persons holdning til det er. Jeg vil ikke lægge honning på nogens mund for at leve op til forventningerne på nogen måde, så jeg vil beholde dette design, fordi jeg forhåbentlig på et tidspunkt vil være i stand til at holde op med at komme med disse politiske udtalelser, for det er ikke mit mål at fortsætte sådan for evigt 
Jeg lader det være op til enhver, hvordan de håndterer det. Du er velkommen til at kopiere og distribuere indholdet, min blog har altid ligget under WTFPL licens.
Det er svært for mig at beskrive, hvad jeg rent faktisk laver her, DravensTales er blevet en kulturblog, musikblog, chokblog, techblog, horrorblog, sjovblog, en blog om fundne genstande på internettet, internetbizar, papirkurvblog, kunstblog, vandvarmer, tidsåndsblog gennem årene , Skrot blog og grab taske blog kaldet. Alt der er rigtigt ... - og alligevel ikke. Blogens hovedfokus er samtidskunst i ordets bredeste forstand.
For at sikre driften af siden er du velkommen til Giv en donation med kreditkort, Paypal, Google Pay, Apple Pay eller direkte debitering/bankkonto. Mange tak til alle læsere og støtter af denne blog!
