Ultimate top of Thrash Metal: European Carnage Tour 2011, dvs. Megadeth og Slayer i en dobbelt pakke, og denne superpakke stoppede ved Volkshaus i Zürich i midten af april. Udover Metallica og Anthrax har Megadeth og Slayer været en af de store fire i Thrash Metal siden midten af 80'erne. De to bands kom til Zürich til et co-headliner-show, og så forskellige som de to formationer fortolker Thrash Metal, har de så meget til fælles på samme tid - og ikke kun fordi guitaristen Kerry King faktisk hjalp med at finde begge bands. To koncerter fyldt med hårdt, nedbrudt Thrash Metal. Og fordi navnet står for programmet, kom trash metal-fans i hop og glædede sig over alle de brutale salmer og melodiøse salve fra den bedste metalmusik.
Den 13. april blev Megadeth og Slayer annonceret i Zürich Volskhaus. Med lidt held havde jeg vundet en meet 'nd greet med Megadeth igen, og så burde du allerede være ved mødestedet tidligt på aftenen. I modsætning til i Forum Fribourg, denne gang mødte omkring 10 metalhoveder Chris Broderick, David Ellefson, Shawn Drover og Dave Mustaine. Vi måtte vente kort i Volkshaus forværelse, og hele bandet kom lige ud. Som sædvanlig ved sådanne lejligheder var det hele ret stift og overfladisk, men ikke desto mindre var jeg glad for at se fyrene i øjnene, udveksle et par ord med dem og hurtigt få taget et par flere billeder.
Megadeth and Slayer - European Carnage Tour
Udover de hardcore Slayer-fans er der også mange Megadeth-fans og heldigvis også mange yngre metal-freaks. Hele Volkshaus vrimler med sortklædte musikfans og vanebærere. Da den krøllede hr. Mustaine træder ind på scenen klokken ni med "Trust" bryder helvede løs. Udover den massive lyd og den synlige arbejdsglæde, er det også slående, at Megadave lader sig udlevere i alt syv forskellige guitarer den aften. Udover den visuelle fremtoning, passer den musikalske også. Et farverigt tværsnit af millionsælgerens turbulente karriere lader intet tilbage at ønske.
At den svageste fase ved årtusindskiftet udelades, generer ingen med evergreens som "Hangar 18", "Sweating Bullets" eller det relativt nye riffmonster "Head Crusher". Da maskotten Vic Rattlesnake trådte ind på scenen ved "Peace Sells", kendte de jublende bølger ingen grænser. Med «Holy Wars... The Punishment Due» afslutter Megadeth et mega-sæt, hvor homecomer Dave Ellefson og eks-Nevermore-guitarist Chris Broderick også optrådte i topform. Den kollektive bue til sidst havde noget sympatisk og teatralsk over sig.
Megadeth kom, så og sejrede. Der er ingen anden måde at beskrive forestillingen på. Megadeth udmærkede sig med præcision og spilleglæde. Som ved enhver koncert virker Mustaine nærmest reserveret i begyndelsen og tøer kun op i løbet af koncerten. Så der er ikke meget show. Men hvorfor? Sange som "Hangar 18", hvis ekspansive instrumentale del blev fejret efter alle kunstens regler, eller det højt sunget med "A Tout Le Monde" virker helt for sig selv. Med sange som "Wake Up Dead", "Symphony Of Destruction", "Peace Sells", "My Darkest Hour", "A Tout Le Monde" og "She-Wolf" førte Megadeth det entusiastiske publikum gennem deres nok mest fremragende år. og med dem rundede de en fremragende præstation af med den perfekt udførte "Holy Wars... The Punishment Due".
Som altid gjorde Megadeth deres pligt og efterlod publikum med veltrænede nakkemuskler. Endnu en gang en hammerkoncert, der bragte Volkshaus i kog, fræsede ind i øregangene med stor kraft og kunne feje alle væk. Efter tolv utroligt underholdende sange annoncerer Dave Mustaine slutningen af showet alt for tidligt. Efter en omgang ekstranumre dukker bandet igen op i rampelyset en sidste gang, og frontmand Dave holdt en lille tale om, at vi ikke skulle behandle vores planet så dårligt, og at alle krigene bare er meningsløse blodsudgydelser. Uden at vente på en reaktion fra publikum, afslutter Megadeth deres koncert med «Holy Wars... The Punishment Due». Til entusiastisk klapsalver går alle fire musikere forrest på scenen og bøjer sig for deres fans med ordene "du har været fantastisk, vi har været Megadeth", før de endelig rydder scenen. Megadeth dræber!
- Stol
- I min mørkeste time
- Hangar 18
- Vågn op død
- Gift var helbredelsen
- 1,320 '
- Sweat Bullets
- Hunulv
- Hovedknuser
- En tout Le Monde
- Ødelæggelsessymfoni
- Fred sælger
Som en encore:
- Holy Wars ... Den skyldige straf
Megadeth - A Tout le Monde - bor i Zürich 13.4.2011
Nu kan flere "Slaaaaaaayer" opkald høres. Scenelyset bløder rødt, giftigt gult eller mystisk blåt, og "World Painted Blood" tordner ud af højtalerne. I modsætning til Megadeth er Slayers et rampegris, det er helt sikkert. Efter allerede at have pakket en klassiker ud med den tredje sang, er der ingen hold herfra i hvert fald i den første tredjedel af Volkshaus. Tom Arayas kryds siges at være fuldt funktionsdygtigt igen, men der var stadig midlertidige line-up ændringer: Jeff Hanneman pådrog sig for nylig en infektionssygdom, som bragte Exodus-guitarist Gary Holt om bord.
Efter at have turneret i Sydamerika med sit hovedband, var Cannibal Corpse-guitarist Pat O'Brien dog i stand til at udfylde de sidste datoer for den europæiske turné. Det døde metalhoved får hurtigt venner i Volkshaus, for Hannemans soloer så ikke ud til at skabe problemer for amerikaneren. Efter de melodiske Megadeth-salver virkede Slayers uovertrufne brutalitet en tand mere aggressiv. Tom Araya præsenterede sig selv i det bedste humør og var også glad for at interagere med publikum. Klassikerne som "War Ensemble" eller "South Of Heaven" kommer virkelig i gang, men de nyere sange bliver også gennemgående taget godt imod.
Slayer - Hate Worldwide - bor i Zürich den 13.4.2011. april XNUMX
Ud over uundværlige klassikere af mærket "Angel Of Death" eller "South Of Heaven" overrasker Slayer denne aften med de ældgamle numre "Black Magic", "The Antichrist", "Dead Skin Mask" og "Seasons In The Abyss" . Men hvis du kan lide Slayer, ved du, hvad du får, og det er i sidste ende en vildt poserende tatoveringsmodel ved navn Kerry King og en alt-knusende pindegud ved navn Dave Lombardo - som tilbød et utroligt knald på "Americon".
I midten af 80'erne skabte Slayer nogle af de tungeste albums, rockverdenen nogensinde havde hørt. Med kombinationen af heavy metal, elementer af hardcore og speed metals hastighed bliver klassikeren "Reign In Blood" med sange, der har op til 250 slag i minuttet, betragtet som et af de hurtigste og tungeste album i rockhistorien. Efter et vendepunkt i slutningen af 90'erne kom Slayer sammen igen i 2001 med det originale line-up. Siden da har de vist en arbejdsmoral, der efterlader dig målløs: Omkring 150 koncerter om året og en ny udgivelse hver 18. måned er bevis på den ubrudte intensitet og kraft, som Slayer stadig inspirerer metalverdenen med i dag. De svedige kroppe og knuste struber i Folkets Hus beviste, at Slayer forbliver en unik damptromle. Showets højdepunkter er de sidste fire numre. Lige så udslidte og hørte sangene er, så slår delene virkelig ind.
- Verdensmalet blod
- Had verden over
- Var ensemble
- Efter døden
- Temptation
- Død hudmaske
- Silent Scream
- Antikrist
- Amerika
- Payback
- Årstider i afgrunden
- Snuff
Tilføjelser:
- Syd for himlen
- Regner blod
- Black Magic
- dødsengel
Slayer - Raining Blood - live i Zürich 13.4.2011
Omkring kl. 23.00 sluttede en stor og frem for alt støjende aften. Begge bands var på ingen måde klude og viste virkelig, hvad de kan gøre. Alt i alt var det en meget spændende koncertaften med god atmosfære, motiverede bands og fans med behov for motion. Ja, aftenen kunne sende metalvenner i ekstase. Megadeth-maskineriet præsenterede sig godt olieret, stemplerne og cylindrene boblede pålideligt emissionerne fra næsten tre årtier med båndhistorie i synapserne af den entusiastiske skare af disciple. Klump af styrke Kerry King og hans larmende venner gik som altid, så man - på en behagelig måde, godt bemærket - var bange og ængstelige. Og publikum gjorde det samme - hundreder af luftguitarer blev tortureret og mishandlet til det yderste af deres ejere, nogle med virtuositet, og derfor syntes enhver Thrasher at have fået sine penge værd. Thrash som thrash kan!
Jeg takker Youtube-brugere dafrepe71 og Fetisov 45 til deres videoer og art-noir.ch til billederne.
[rwp-review id=»0″]
Mere til dig:
"Dravens Tales from the Crypt" har været fortryllende i over 15 år med en usmagelig blanding af humor, seriøs journalistik - til aktuelle begivenheder og ubalanceret rapportering i pressens politik - og zombier, garneret med masser af kunst, underholdning og punkrock. Draven har forvandlet sin hobby til et populært mærke, der ikke kan klassificeres.
Min blog var aldrig designet til at sprede nyheder, endsige blive politisk, men med aktualitet kan jeg bare ikke lade være med at fange information her, som ellers er censureret på alle andre kanaler. Jeg er klar over, at designsiden måske ikke virker "seriøs" for mange i denne henseende, men jeg vil ikke ændre dette for at glæde "mainstream". Enhver, der er åben for ikke-statsoverensstemmende oplysninger, ser indholdet og ikke emballagen. Jeg har forsøgt nok at give folk information de sidste 2 år, men bemærkede hurtigt, at det aldrig er ligegyldigt, hvordan det er "pakket", men hvad den anden persons holdning til det er. Jeg vil ikke lægge honning på nogens mund for at leve op til forventningerne på nogen måde, så jeg vil beholde dette design, fordi jeg forhåbentlig på et tidspunkt vil være i stand til at holde op med at komme med disse politiske udtalelser, for det er ikke mit mål at fortsætte sådan for evigt 
Jeg lader det være op til enhver, hvordan de håndterer det. Du er velkommen til at kopiere og distribuere indholdet, min blog har altid ligget under WTFPL licens.
Det er svært for mig at beskrive, hvad jeg rent faktisk laver her, DravensTales er blevet en kulturblog, musikblog, chokblog, techblog, horrorblog, sjovblog, en blog om fundne genstande på internettet, internetbizar, papirkurvblog, kunstblog, vandvarmer, tidsåndsblog gennem årene , Skrot blog og grab taske blog kaldet. Alt der er rigtigt ... - og alligevel ikke. Blogens hovedfokus er samtidskunst i ordets bredeste forstand.
For at sikre driften af siden er du velkommen til Giv en donation med kreditkort, Paypal, Google Pay, Apple Pay eller direkte debitering/bankkonto. Mange tak til alle læsere og støtter af denne blog!
